Kalkmalede møbler med unikke udtryk

Kalkmalede møbler med unikke udtryk

Kalkmalede møbler med unikke udtryk

At male kalkmalede møbler med unikke udtryk, er super nemt med Nordisk Chic kalkmaling. Og kombinationen af stencils og kalkmaling kan være en sjov og kreativ måde at opgradere dine gamle møbler på. Skab et unikt udtryk dine nærmeste vil misunde dig, i stedet for hvide malede møbler, som de fleste har. Skil dig ud…

Male gamle møbler

Når du skal male gamle møbler giver denne teknik dig mulighed for, at give dine møbler en unik og personlig stil, samtidig med at du genbruger dem på en bæredygtig måde. For at male dine møbler med nordisk chic kalkmaling og bruge stencils til at skabe forskellige effekter, skal du følge nogle simple trin.

Forberedelse til malede møbler

Først er det vigtigt at forberede dine møbler ved at fjerne alt støv og snavs fra overfladen med en ren klud. Hvis møblet er meget ridset og skrammet kan du fylde eventuelle revner eller skrammer med træ spartel. Men når du bruger Nordic Chic malingen som er meget tyk, er det ikke nødvendigt, hvis du vil skabe det rustikke look. 

Hvis du bruger træ spartel. skal du når spartlen er tørret, slibe overfladen af møblerne, indtil de er glatte. Dette vil hjælpe med at skabe en jævn overflade, som malingen kan binde sig til.

Ingen forberedelse nødvendig med kalkmaling

Næste trin er at male møblerne med kalkmaling. Nordic Chic kalkmaling er en populær type af maling til møbler, der giver en mat og kridtagtig overflade. Malingen er blød at arbejde i og den hærder ikke hårdt op, som mange andre “kalkmalinger” som i virkeligheden bare er billige plastik malinger. Med Nordic Chic kan du nemt slibe ned til underlaget hvis du maler møbler i flere farver, hvor du vil lave rustik slitage. Mange af de såkaldte kalkmalinger på markedet hærder hårdt op, så de er umulige at slibe i. Eller….det er mega hårdt arbejde og resultatet ser “slebet ud” i stedet for slidt.

Mal med pensel eller rulle

Brug en pensel eller en rulle til at påføre malingen i jævne strøg. Hvis du ønsker en mere dækkende finish, kan du påføre flere lag af malingen. Lad hvert lag tørre helt, før du påfører det næste. Med nordic Chic tager det i rum temperatur ca 30-45 min før du kan påfører næste lag. Det er en meget hurtigt tørrende maling.

Skabe fede effekter med stencils

Når malingen er tørret, kan du bruge stencils til at skabe forskellige effekter på dine møbler. Stencils er en sjov og nem måde at tilføje et personligt touch til dine møbler. Du kan vælge fra et bredt udvalg af forskellige designs og mønstre. Placer stencilen på overfladen af dine møbler og hold den på plads med malertape eller spray lim. Brug en gryde svamp (den bløde side) til at duppe med eller bruge en malerulle. Fjern stencilen, mens malingen stadig er våd. Gentag processen, indtil du har opnået det ønskede resultat. Her har jeg på siden af møblet, maler flere forskellige tekst stencils oven i hinanden med flere forskellige farver kalkmaling.

Ombre effekt med kalkmaling

En anden populær teknik til at male møbler er at opnå en ombre effekt. Ombre effekt er en gradvis overgang fra en farve til en anden og kan tilføje en smuk og elegant touch til dine møbler. For at opnå en ombre effekt på dine møbler, skal du bruge to farver af kalkmaling i samme farvepalet. eller tre hvis du er modig… Mal den ene farve på den nederste del af møblet og den anden farve på den øverste del. Brug en stor blød pensel til at blende de to farver sammen i midten, indtil du har opnået den ønskede gradvise overgang mellem farverne.

Servietter på malede møbler

Endelig kan du pynte dine malede møbler med udklip af fra servietter. Her har jeg brugt nogle pelikaner fra nogle super flotte servietter. Det er en vildt sjov og nem måde at tilføje et unikt og personligt præg på dine møbler. Vælg et servietdesign du kan lide. Om det er blomster, bamser, biler eller pelikaner er op til dig. Jeg tager kun det øverste lag af servietten. Jeg sprayer det med lim spray, for at kunne placere det korrekt før jeg begynder at lime det fast med decoupage lim. Jeg maler forsigtigt limen over min pelikan så den bliver glattet ud og “mættet” med lim. Lad limen tørre helt, inden du fortsætter med at male eller pynte dine møbler yderligere.

 

 

Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk
Kalkmalede møbler med unikke udtryk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv