Få special designede stencils skabt præcis til dit projekt

Få special designede stencils skabt præcis til dit projekt

Få special designede stencils skabt præcis til dit projekt

Jeg bliver kontaktet flere gange hver uge af både private og virksomheder.
De spørger, om jeg kan lave special designede stencils.

Det kan være alt fra firmalogoer til bandlogoer og personlige stencils.
Ofte tager jeg udgangspunkt i et billede, en idé eller et særligt motiv.

Mulighederne er mange.
Nogle vil male på kasser, vægge, P-pladser, tekstiler eller skilte.
Andre bruger stencils som en del af deres kreative projekter eller branding.

Sådan foregår processen

Vi starter altid med en dialog om dine ønsker.
Vi skriver sammen på mail, indtil designet sidder lige i skabet 🎯

Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre.
Sammen finder vi den bedste løsning ud fra dit logo, tekst eller billede.

Jeg tager ingen startpris.
Prisen afhænger af, om du kan levere en skæreklar SVG-fil.
Har du kun et billede, kan jeg lave filen for dig.
Jeg foretrækker PNG, fordi det giver det bedste resultat.

JPG-filer kan have ujævne kanter og lav opløsning.

De kræver ofte ekstra arbejde for at blive til en skærefil.
Jo højere opløsning du har, jo bedre bliver resultatet.

Tilpasning af tekst og detaljer

Hvis din tekst fx indeholder bogstaver som “O” eller “A”, skal jeg bygge broer i designet, så midten ikke falder ud under skæringen – og det tager lidt ekstra tid. Du kan se visuelt hvad jeg mener i denne artikel
Kan du selv lave den del, bliver prisen selvfølgelig derefter. Tid = penge 😉

Eksempler på priser

Som et konkret eksempel har jeg for nylig skåret et 30 × 20 cm bandlogo for kun 99 kr + fragt.
Det viser ret godt, at custom stencils ikke behøver at være dyre – især når du ved, hvordan du vil bruge dem.

Eksempel på specialopgave – stencils til XL-BYG

Trækasse malet med MORS ØL og XL-BYG logo – lavet med special designet stencil i Mylar
Ølkasse malet med speciallavet stencil – perfekt til branding og gaver

Jeg har designet og skåret flere special designede stencils for XL-BYG Elling Gruppen.
De brugte stencils til et sjovt projekt med trækasser.

Jeg lavede tre forskellige designs med logo og tekst.
De malede selv kasserne med slogans som “MORS ØL”, “TØR DET SELV” og “VÆRKTØJSKASSEN”.
Resultatet blev både kreativt og professionelt.

Du kan se billeder og video fra projektet her
Det viser, hvor mange muligheder der er med stencils til maling af logo og tekst.

Holdbare stencils, du kan bruge igen og igen

Alle mine stencils bliver skåret i kraftig, vaskbar Mylar (plastik), der kan bruges mange gange.
Jeg oplever tit, at folk tror, de skal bruge 30–80 stencils til et projekt – men når jeg forklarer, at én stencil kan genbruges igen og igen, falder budgettet markant. Læs mere om materiale og vedligehold af dine stencils her.

Hvorfor vælge mine stencils?

Fordele ved mine special designede stencils

✅ Ingen startpris – du betaler kun for det reelle arbejde
✅ Designhjælp inkluderet (hvis du ikke selv kan lave filen)
✅ Skåret i solid Mylar – kan vaskes og genbruges
✅ Personlig dialog – vi finpudser designet sammen
✅ Levering i Danmark – hurtigt og nemt

Kontakt og bestilling

Har du en idé, et logo eller et billede, du gerne vil have som stencil?
skriv til mig med dine ønsker – så finder vi sammen den bedste løsning 💛

👉 Kontakt mig her
eller brug kontaktformularen på siden.

Jeg ser frem til at høre fra dig – de bedste hilsner fra Mille Maj

2 kommentarer til “Få special designede stencils skabt præcis til dit projekt”

  1. Kristoffer Pløger

    Hej.
    Jeg skriver fordi vi har temauge i uge 44.
    Derfor har jeg tænkt om det er muligt, at jeg sender nogle citater som kunne laves til en stencil som kunne blive trykt på en t-shirt?
    Det er i forbindelse med at eleverne skal finde ud af hvad deres totemdyr er.

    Hilsen Kristoffer Pløger

    1. Stencil-Skabeloner

      Hejsa,
      det er bedre hvis du skriver via min kontakt formular som du finder nederst på siden her. Jeg kan godt hjælpe dig og jeg har også sendt dig en mail – tjek evt dit spamfilter.
      Med venlig hilsen Mille Maj

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv