Jeg får næsten dagligt henvendelser fra folk, der gerne vil have lavet deres logo som stencil. En stencil de skal bruge i deres markedsføring. Måske til et motiv på en væg, t-shirts, poser eller andet.
Mange tror, at hvis de sender et billede af deres logo, så kan jeg “lige skære det på maskinen”, og vupti! Så er der en færdig maleskabelon.
Det er desværre ikke så enkelt, som mange tror.
Et billede skal først bearbejdes og tilpasses, før det kan blive en brugbar stencil.
Et billede skal kunne bruges som stencil
Det første jeg kigger på, er om dit logo overhovedet egner sig til stencilskæring.
Når man skærer i plast (typisk Mylar), skal alle dele af motivet hænge sammen – ellers falder de små detaljer simpelthen ud.
Man kan sige, at baggrunden skal være én sammenhængende flade, der binder motivet sammen. Hvis ikke den er det, skal jeg i gang med at redesigne hele logoet, så det kan skæres rent.
Jeg starter med at importere dit billede i mit designprogram og laver det, der kaldes en trace. Programmet registrerer alle kanterne og laver stregtegninger, som skæremaskinen kan følge.
Hvis logoet ikke hænger sammen, ender du bare med en bunke små løse dele – og så starter det grafiske arbejde for alvor.
2. Rydde op og skabe sammenhæng
Når logoet ikke fungerer som stencil direkte, skal jeg ind og “rydde op” i motivet.
Det betyder, at jeg fjerner små detaljer, laver broer (små forbindelser) i bogstaver som “A”, “O” og “P”, så midten ikke falder ud. Jeg skal sørger for, at hele designet kan hænge fysisk sammen. Se f.eks dette indlæg også.
Hvis du ser på eksemplet herunder, kan du se, hvor pilene peger – alle de steder ville falde ud, hvis jeg ikke lavede broer.
Derfor er det vigtigt, at teksten og detaljerne er sammenhængende hele vejen igennem.



Nogle gange kræver et logo faktisk flere lag eller farver, for at kunne fungere som stencil – f.eks. hvis du vil male i to farver. Så designer jeg to stencils, der passer præcist oven på hinanden.
3. Skæring af stencilen
Når designet er klargjort, skærer jeg et passende stykke Mylar (plast), som klæbes på en måtte og loades i maskinen.
Så skæres stencilen – og den del er faktisk den nemme.
Hvor lang tid det tager, afhænger af detaljegraden, men selve skæringen er sjældent det, der koster penge.
Det er forarbejdet og designarbejdet, der tager tid.
Hvad betaler du egentlig for?
Mange bliver overraskede over, at det ikke “bare” koster 50 kroner at få lavet en stencil af et logo.
Men det handler ikke om at trykke “print” – det handler om at oversætte et billede til et fysisk design, der fungerer i praksis.
Hvis du allerede har en færdig, brugbar fil ( SVG ), kan jeg ofte bare skære. Så koster det sådan set bare størrelsen på din stencil – fra ca. 35 kr. og opefter, alt efter hvor kompleks designet er.
Men skal jeg designe, rydde op, teste og gøre det klar, kan det koste 2–300 kr eller mere, alt efter kompleksitet.
En grafiker tager typisk 550-1000 kr. i timen. Selvom jeg ligger lavere, så har jeg også udgifter til, moms, skat, materialer, maskiner, husleje, lys vand, varme og internet. Som alle andre 😊
Og ligesom du får løn for dit arbejde, skal jeg også have løn for mit. 😊 ellers hænger tingene ikke sammen 😊
Her har jeg lavet en lille video som forklarer præcis hvad der skal til for at et logo kan blive til en stencil.
Hvorfor det er bedre at få lavet din stencil lokalt
Du kan godt finde billige stencils på nettet – ofte produceret i udlandet.
Men….når du bestiller hos en dansk designer, får du klar kommunikation uden sprogbarrierer eller tidsforskelle, personlig sparring, forståelse for dit behov – og kvalitet hele vejen igennem.
Jeg har arbejdet med design af stencils siden 2009 og undervist i kunst og maleteknik i over 16 år.
Jeg forstår både sproget, kulturen og de praktiske behov. Jeg ved hvad der fungerer, når man rent faktisk står med penslen eller spraydåsen i hånden.
Du får:
✅ Kyndig vejledning i, hvad der virker – og ikke virker
✅ Hurtig og tydelig kommunikation på dansk
✅ Kvalitetsmaterialer skåret i Danmark under ordentlige arbejdsforhold
✅ Et design, der er testet i praksis – ikke kun på en computer
Det er den forskel, du betaler for – og det er også derfor, din stencil rent faktisk virker, når du står og maler.
Her får du lidt AI genererede inspirationsbilleder. Til inspiration til hvad og hvordan du kan bruge din logo stencil.




✉️ Til sidst – lad os spare hinanden for spildtid
Jeg får rigtig mange henvendelser hver uge, og jeg svarer altid så godt og hurtigt jeg kan.
Nogle gange bruger jeg lang tid på at rådgive, forklare og designe – og så hører jeg desværre aldrig mere fra folk.
Derfor:
Når du skriver til mig, så tænk gerne over, om du er klar til at investere lidt tid og penge i projektet.
Jeg ser altid gerne på dit logo og vurderer helt gratis, om det egner sig som stencil – så vi sammen kan finde den bedste løsning.
På den måde spilder vi ikke hinandens tid, og du får et resultat, du bliver glad for. 🎨
👉 Klar til at få lavet dit logo som stencil?
Send mig en besked gennem kontaktformularen – så ser jeg på dit logo og fortæller dig, hvad der er muligt, inden vi går i gang.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få et professionelt, brugbart og smukt resultat, du kan male med igen og igen.
De bedste hilsner Mille Maj