Gammelt skab malet med kalkmaling

Gammelt skab malet med kalkmaling. I virkeligheden kan man tage et helt nyt skab og “male det gammelt” hvis man vil. Jeg elsker altid en god udfordring og jeg elsker rustikke møbler. Gerne meget rustikke. Patina fortæller historier og det er på en eller anden måde bare så hyggeligt, når et møbel er “gammelt”. Nu maler jeg ikke IKEA møbler gamle, men ældre møbler. Jeg er slet ikke til nyere møbler. Men jeg må erkende, at det går mere og mere op for mig, at jeg bestemt har en svaghed for møbler. En STOR svaghed…..Denne farve har jeg blandet selv. Mest hvid og ca 1/4 sort og så lidt blå.

gammelt skab malet med kalkmaling fra Nordic chic

Svenske malede møbler

Svenske malede møbler, er jo noget de fleste af os, her i Danmark, kender til og er vokset op med. Som barn havde vi sommerhus deroppe. Men uanset om vi snakker svenske malede møbler, fransk landstil møbler, eller shabby chic – så er fremgangsmåden den samme. Når du skal arbejde med malede møbler, er kalkmaling svaret. Men ikke alle de kan det samme og en del, på markedet, har aldrig set skyggen af kalk ;-). Det er simpelthen bare billig plastik maling som er død mat. Derfor kan man ikke lave de effekter i det som jeg kommer til at vise dig her. Det er VIGTIGT, du har det for øje. Ellers bliver du skuffet, når du kaster dig ud i dit projekt. De “billige” kopi kalkmalinger, de hærder simpelthen hårdt op. Så kan man ikke arbejde med og i dem og derfor kan de ikke bruges til dette.

Antik skab - malet med kalkmaling

Sådan giver du dine møbler patina med kalkmaling.

Patina er mange ting – alt i alt handler det om at skabe et antik look, gammelt look, slidt look .Kald det hvad du vil :-). Men når vi snakker om møbelmaling, så er det kalkmalingen der er vejen frem, hvis du skal skabe patina på dine møbler og loppefund. Det handler om at male lag på lag og så skrabe, slibe og ridse i det, så underfarverne kommer frem. Man maler simpelthen flere farver oven på hinanden. I dette tilfælde har jeg ikke malet flere farver, men arbejdet med træet som min bund og dermed min synlige patina. Jeg synes begge dele er flot og begge dele er sjove at arbejde med.

Film om at male med kalkmaling

Der findes et hav af film på youtube om at skabe almindelig patina – her har jeg lavet en til dig som handler om dette skab. Så se du den, så skal du nok finde inspiration til malede møbler og komme i gang med det – det ikke svært overhovedet. Faktisk gør, den rigtige maling, halvdelen af arbejdet for dig. Det er SÅ fedt. Filmen her er optaget med min telefon undervejs, så kameraføringen er ikke verdens bedste, men jeg er sikker på du forstår budskabet 🙂

Jeg håber du blev inspireret til at komme i gang med at male møbler selv. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig eller skrive her i kommentarfeltet.

De bedste hilsner Mille Maj Egbo